|
|
![]() VILLA LEJLIGHED SET I ANNONCE NYE EMNER NYHEDSBREVE BYERNE
NEDTÆLLING Det er et faktum, at man fra dansk skatteministeriel side ønsker at genforhandle dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Frankrig. Måtte vi derfor imødekomme utallige henvendelser og udfra de forhåndenværende oplysninger bekræfte, at der er god grund til at formode, at der fra 1. januar 2009 vil gælde nye og mindre fordelagtige regler for så vidt angår beskatning af pensioner, ejendomsværdi, og avance ved salg af feriebolig. Det følger heraf, at man - alt andet lige - vil være bedre stillet, om man erhverver den franske bolig inden ovennævnte skæringsdato. Hold godt øje med denne side, idet vi fremover vil bibringe vore kære besøgende de seneste nyheder vedr. de bebudede ændringer og konsekvenserne heraf.
CÔTE D'AZUR & PROVENCE scanazur.dk Sydfrankrig har altid været ét af danskernes foretrukne rejsemål, og indenfor det sidste årti har et stort antal af vore landsmænd købt feriebolig på den franske sydkyst. Herudover har varmt klima, fordelagtig beskatning, høj levestandard samt overkommelige transportforbindelser til Danmark bidraget til, at flere og flere danskere vælger at flytte permanent til Sydfrankrig.
VOR MÅLSÆTNING
Teamet bag SCANAZUR har med sine 14 års erfaring i dansk-franske forhold kunnet konstatere et stadigt stigende behov for effektiv, centraliseret rådgivning af danskere, som påtænker at flytte til Sydfrankrig, eller som allerede bor i området, enten fast eller på feriebasis. SCANAZUR har omhyggeligt identificeret de emner, som hyppigst afstedkommer ønsker om kontaktsformidling til kvalificeret problemløsning på rimelige vilkår (forlods godkendt tilbud), og har igennem årene skabt et netværk af højt kvalificerede og imødekommende dansk- eller engelsktalende fagfolk indenfor bl.a.:
SCANAZUR's franske afdeling er ledet af boligrådgiver Alex Balkin, som er statsaut. ejendomsmægler i Frankrig, og som er din garant for en seriøs og kvalificeret sagsbehandling. Alex Balkin er dansk, taler flydende fransk, er finansuddannet og har bl.a. erfaring fra dansk/fransk advokatkontor. SCANAZUR foretager endvidere løbende kvalitetsevaluering af de mest efterspurgte serviceydelser m.m., lige fra pålidelig, (også) dansksproget håndværker-assistance til sprogundervisning, m.v. Formålet med SCANAZUR er således at besvare DINE spørgsmål, samt forsyne DIG med praktiske løsninger, efter mål og efter aftale. SCANAZUR koordinerer de relevante fagfolks indsats og drager omsorg for, at DU har styr på sagens udvikling, ikke mindst udgiftsmæssigt. Hensigten med denne hjemmeside er at orientere dig om, hvad SCANAZUR kan tilbyde. Nærværende beskrivelse er naturligvis ikke udtømmende, så kontakt os endelig, selvom du skulle have et spørgsmål, som måtte falde udenfor det heri nævnte. SCANAZUR & Alex Balkin ser frem til at høre fra dig! NYT: TV-interview om 'Boligkøb i Frankrig': klik her (256K) eller her (128K) |
